Skrevet af: John Axelsen, Byrådskandidat
Er det virkelig rimeligt, at Næstved Kommune bruger små 5 millioner kroner om året på at understøtte en professionel fodboldklub?
• 2019: Over 10 millioner kroner brugt på nyt lysanlæg og banevarme.
• 2024: Yderligere 20 millioner kroner investeret I banerenovering.
.• Snart: Endnu 10 millioner kroner til tribune-renovering.
Forsættes med den kommende “masterplan” vil der I løbet af 10 år være brugt mere end 40 millioner kroner og læg til atkommunen allerede er hovedsponsor med “Mærk Næstved”.
Selvfølgelig kan et stærkt lokalt fodboldmiljø skabe fællesskab og stolthed. Vi skal have gode faciliteter, som både fodboldfans og breddesporten kan nyde godt af. Men det går for vidt, når kommunen år efter år poster millioner i et professionelt foretagende, som burde kunne stå langt mere på egne ben – ligesom virksomheder i andre brancher.
I Liberal Alliance mener vi, at kommunens penge skal bruges ansvarligt og med respekt for borgernes skattekroner. 5 millioner kroner om året til en professionel fodboldklub er ganske enkelt alt for meget.
De penge kunne i stedet være brugt på kernevelfærd, som kommer langt flere borgere til gavn – fx bedre skoler, ældrepleje og en styrket lokal infrastruktur.
Kommunen skal fokusere på sine kerneopgaver – professionel fodbold bør ikke være en af dem.