Liberal Alliance Næstved klar til kommunalvalget – 9 stærke kandidater på listen

PRESSEMEDDELELSE

Dato: 19. maj 2025

Liberal Alliance Næstved klar til kommunalvalget – 9 stærke kandidater på listen

Liberal Alliance Næstved er nu klar til kommunalvalget i november 2025 med en engageret og alsidig kandidatliste. Listen rummer både yngre og erfarne profiler – fra den yngste kandidat på blot 17 år til erfarne erhvervsfolk og et nuværende byrådsmedlem.

Spidskandidat Kasper Schneider (41) stiller igen op til byrådet. Kasper er EHS Manager for HARDI International med ansvar for EU og Australien, og har en solid faglig baggrund med en handelsøkonomuddannelse samt diplom i ESG-rapportering. Han er desuden tidligere seniorsergent i forsvaret og har siddet i Næstved Byråd siden 2021.

Bag ham står et stærkt hold:

  • John Axelsen (48), Ejerleder hos Brand Surface, Grafiker.
  • Jacob Jensen (42), butikschef hos Brødrene Dahl og formand i Liberal AllianceNæstved.
  • Robert H. Hansen (64), Senior Underwriter, Gard Marine Danmark,Styrmand/Skibsfører, tidligere officer af reserven i Søværnet
  • Henrik Mossner (31), autoredder hos SOS Dansk Autohjælp og næstformand i LiberalAlliance Næstved.
  • Rene Faurskov (43), selvstændig konsulent hos compter med en HD(R) fra SyddanskUniversitet.
  • Julie Kleis Andersen (21), sygeplejestuderende på Professionshøjskolen Absalon.Sidder i forretningsudvalget og er udvalgsformand for Liberal Alliances Ungdom samtbestyrelsesmedlem i Liberal Alliances Ungdom Næstved.
  • Mikkel Kjærsgaard Petersen (17), STX-elev på Herlufsholm Skole, sælger hos KJEPSBolighus og næstformand i Liberal Alliances Ungdom Næstved.
  • Villads Pauli Bech Pedersen (18), 3.g-elev på Herlufsholm Skole, tjener påRestaurant Holmegaard og formand i Liberal Alliances Ungdom Næstved.

Formand Jacob Jensen udtaler:

“Vi er stolte af at præsentere en kandidatliste med både erfaring, energi og fornyelse. Vi tror på, at kombinationen af unge perspektiver og erfarne kræfter er afgørende for at skabe et mere frit, ansvarligt og fremtidsorienteret Næstved.”

Listen er endnu ikke lukket, og Liberal Alliance Næstved opfordrer fortsat interesserede til at melde sig, hvis de ønsker at gøre en forskel i lokalpolitikken. Interesserede kan kontakte formand Jacob Jensen for at høre mere.

Med kandidaternes brede baggrunde og stærke engagement vil Liberal Alliance Næstved arbejde for:

  • Et stærkt erhvervsliv og flere arbejdspladser i kommunen
  • Styrket frihed i velfærden, så borgerne får mere indflydelse på egne valg
  • Et grønt Næstved uden skræmmekampagner, hvor bæredygtighed går hånd i håndmed sund fornuft
  • En effektivisering af kommunens drift, så borgernes skattekroner bruges bedst muligt

For yderligere information, kontakt:

Jacob Jensen
Formand, Liberal Alliance Næstved

Tlf.23406156

Jacob.jensen@la-naestved.dk

    Del dette indlæg:
    Scroll to Top