Skrevet af: Søren Revsbæk, byrådskandidat
Kommer nogle lokalplaner foran i køen efter en politisk prioritering, eller borgmesterens ønsker?
Det antyder Kasper Schneider (LA), men borgmester Carsten Rasmussen (A) mener ikke der er problemer, eller at nogle nedprioriteres. Hvilket man godt kan mistænke, når man ser den hastighed, lokalplan Rådmandshaven har på sig.
Jamen, det er jo en nem måde at finde ud af: Lav en opgørelse over sagsbehandlingstiden på alle lokalplaner og høringssager, med byggeri og erhverv.
Så kan alle, borgere og entreprenører, se hvor lang tid der går. Fra entreprenørens ønske kommer ind til kommunen, til planforslag/byggesagen er klar.
Så kan enhver se, om Strandhotellet og andre entreprenører får lov at snegle sig frem i inderbanen, medens Rådmandshaven kører i den politiske og forvaltningsmæssige fast track bane.