Skrevet af: John Axelsen, byrådskandidat
Både Hanne Sørensen og Per Sørensen fra Socialdemokratiet har i Sjællandske kritiseret mit forslag om at lukke Socialudvalget. Men ingen af dem svarer på det, jeg faktisk skrev.
Jeg skrev ikke, at vi skulle lukke velfærden. Jeg skrev, at vi skulle lukke et udvalg, der i månedsvis har beskæftiget sig med orienteringer i stedet for handling. Det er der ingen borgere, der får mere hjælp af.
På Socialudvalgets møde den 20. oktober blev der præsenteret en orientering om omgørelser på socialområdet: 61 procent omgørelser på børnehandicapområdet – landsgennemsnit: 48,9 procent. 48 procent omgørelser på socialområdet – landsgennemsnit: 44,9 procent. 57 sager i Næstved – Sorø har seks, Ringsted har en.
Når antal sager er tårnhøjt og mere end halvdelen af afgørelserne bliver ændret, fordi kommunen ikke har overholdt loven, burde det udløse alarmklokker, ikke blot et taget til orientering.
Beslutningen blev: Til efterretning. Udvalget påpeger, at sagerne kan henføres til bestemmelser i Serviceloven og Barnets Lov. Altså: ingen handling, intet ansvar.
Det er præcis dér, problemet ligger. Ikke hos socialpædagogerne eller medarbejderne – men hos den politiske ledelse, der nøjes med at blive orienteret frem for at gøre noget.
Hanne Sørensen kalder Socialudvalget kernen i velfærden. Jeg kalder borgerne kernen i velfærden – og de får ikke bedre hjælp af et udvalg, der mest lytter og vender papir.
Per Sørensen kalder det en katastrofe at lukke ældreudvalget. Det er fint, Per. Efter valget kan vi sammen oprette et ældreudvalg, hvis du kan finde på noget, det skal lave. For i 2025 har Socialudvalget ikke leveret mange politiske resultater, men masser af orienteringer.
Sandheden er, at Socialudvalgets opgaver kan løses af andre udvalg. De fleste sager overlapper i forvejen Sundheds- og Forebyggelsesudvalget – et udvalg, der heller ikke ligefrem drukner i tunge beslutninger. Derfor skal det lukkes.
Så lad os samle kræfterne, skære ned på møder, og bruge tiden dér, hvor vi faktisk kan flytte noget.
Når seks ud af 10 sager omgøres, har man ikke brug for flere udvalg.
Man har brug for politikere, der tør tage ansvar – og træffe beslutninger, der kan mærkes.